Side: Psykolog vs. psykoterapeut

For at opnå titlen psykolog / cand. phsyc. skal man have gennemført en 5 årig kandidatuddannelse i psykologi på universitetet. Fokus på studiet er udelukkende på teori og analyse. 

Ønsker man at opnå titlen autoriceret psykolog, skal man derudover gennemføre en praksisorienteret efteruddannelse. Ordningen er frivillig, og autorisation er derfor ikke en betingelse for at kunne udføre psykologfagligt arbejde i Danmark. Der er ligeledes heller ingen krav om at den studerende selv skal gå i terapi undervejs i uddannelsesforløbet.

Prismæssigt ligger psykologer typisk over psykoterapeuter. I modsætning til terapi hos en psykoterapeut, er der er dog mulighed for at få tilskud til psykologhjælp, hvis du kan få en henvisning af din læge.

Psykoterapeuter har ofte taget deres uddannelse senere i livet. Det vil sige at de for det meste har en anden uddannelse og et arbejdsliv bag sig. De er således erfarne mennesker, der selv har gennemgået store livsændringer og kriser.

En psykoterapeutuddannelse, godkendt af Dansk Psykoterapeutforening tager 4 år, hvor der er ligevægt mellem teori og intensiv træning. Det sidste år på uddannelsen tager eksaminerne desuden udgangspunkt i face-to-face terapeut/klientmøder.  

På en godkendt psykoterapeutuddannelse er det desuden et ufravigeligt krav, at den studerenede selv går i min. 30 timers terapi under sin uddannelse. Dels for at have en forståelse for, hvad det vil sige at være klient. Dels for at at arbejde terapeutisk med sin egen udvikling, opnå en større indsigt i sine egne mønstre og problemstillinger, og dermed undgår at overføre dem på sine klienter.

Endelige tilbydes der på de anerkendte psykoterapeutuddannelse muligheden for at have træningsklienter ved siden af studiet, så den studerende allerede inden endt uddannelse erhverver sig erfaringer med at lave terapi med mennesker uden for instituttet, gå i supervision, og alle de øvrige forhold, der hører med til at have en terapeutisk praksis.