Hvad skaber et godt teamwork?

Tillid og meningen med arbejdet er nøglekomponenterne i alt godt samarbejde, siger amerikansk neuroøkonom. Og det kan måles. Både i medarbejdernes blod og på virksomhedens bundlinje.

Projektarbejde, samarbejde, gruppearbejde, teamwork. For mange af os er det en helt naturlig del af arbejdslivet. På godt og ondt. Du har sikkert oplevet, hvordan nogle samarbejder nærmest går som en leg: Du møder ind om morgenen og kan næsten ikke vente med at komme igang og få vendt dagens opgaver med dine kollegaer. Ja, det kan endda være, at du næsten glemmer, at du er på arbejde.  

Måske har du også oplevet, hvordan nogle projekter mere er som at svømme i sirup: Du ‘connecter’ ikke rigtigt med dine kollegaer eller samarbejdspartnere, og du føler måske, at mange ting trækkes unødigt i langdrag.

Den amerikanske forsker og neuroøkonom Paul J. Zak er optaget af, hvad der sker i vores hjerne når vi træffer beslutninger og når vi beregner fordele og ulemper i vores interaktion med andre. 

Ret tidligt i sin forskning fandt han tegn på, at hormonet oxytocin spiller en afgørende rolle, både når det gælder samarbejde og produktivitet imellem mennesker.

Kærlighedshormonet

Oxytocin er et hormon vi har til fælles med alle pattedyr. Det dannes i hypothalamus i vores mellemhjerne og frigøres derefter til blodbanerne

Oxytocin bliver også populært kaldt kærlighedshormonet, fordi det hos mennesker udskilles ved øjenkontakt og berøring, herunder kram, kys og sex. Når vi udskiller oxytocin påvirker det vores centralnervesystem, så vi føler os mindre stressede og frygtsomme, og vi oplever en øget følelse af lykke og velvære. Stoffet menes derfor at have stor betydning for, at vi mennesker knytter os til hinanden.

Zak opstillede et forsøg, hvor han bad en række personer om at samarbejde om en bunden opgave. Ved at give nogle af sine forsøgspersoner syntetisk oxytocin (og andre placebo) opdagede han, at disse blev mere selvopofrende og hjælpsomme, også overfor dem, som de umiddelbart følte sig forskellige fra. Flere af dem udtrykte efterfølgende en oplevelse af, at samarbejdet mere var som en hyggelig aktivitet blandt venner end et egentligt arbejde.

Resultatet fra laboratorieforsøget blev senere bekræftet ude i virkeligheden, da Zak indgik et samarbejde med bl.a. Zappos.com og Herman Miller, hvor en gruppe medarbejdere indvilligede i at at få taget blodprøver imens de arbejdede i projektgrupper. Prøverne viste, at teams, der har et højt niveau af oxytocin hos teammedlemmerne, er mere produktive og innovative og de nyder de opgaver, de skal udføre, i langt højere grad end de teams, der ikke formår at knytte sig til hinanden. 

Ved at tage blodprøver på forsøgspersonerne, påviste Zak altså, at vore hjerner producerer oxytocin, når vi føler, at andre har tillid til os. Stoffet reducerer vores ubehag ved at interagere med dem vi ikke kender, og det øger vores evne til at forstå andre mennesker. 

Oxytocinniveauet har med andre ord en indvirken på, hvor hurtige vi er til at danne team og arbejde effektivt sammen. Hormonet har en selvforstærkende effekt, fordi jo højere vores oxytocinniveau er, jo mere vil vi føle os forbundet til vore kollegaer, hvilket så igen vil få os til at  udskille octycin.

“Jo mere tillid andre viser dig, jo mere oxytocin frigiver din hjerne. Høje niveauer af oxytocin får dig til at arbejde hårdere for at hjælpe hele gruppen med at nå sine mål.”

At finde mening i arbejdet højner effektiviteten

Zak fandt endvidere, at vores produktion af oxytocin ydermere stimuleres, når vi til fulde forstår formålet med det arbejde vi udfører. Netop fordi de fleste af os værdsætter at hjælpe den gruppe vi føler os knyttet til – i dette tilfælde vore kollegaer og den virksomhed, hvor vi er ansat. 

Storytelling som virksomhedens oxytocinstimulerende lim

Zaks definition af formål (purpose) er i familie med ledelsesguruen Simon Sinek’s “Why”, og den formidles fortrinligt igennem storytelling.

Det vil sige historien om virksomhedens grundlægger, hvorfor han/hun risikerede alt for at forfølge sin vision, og hvordan virksomhedens arbejde eller produkt sidenhen har forbedret mange menneskers liv. Sådanne historier har det med at klæbe sig fast til vores hukommelse, uanset om vi er medarbejdere eller (potentielle) kunder. Og hermed ryger vi atter ind i den selvforstærkende ocytocinmølle: Historien får os til at føle empati for dets hovedpersoner og deres visioner. Det får os til at udskille mere oxytocyn, som igen får os til at knytte os endnu mere til historien og virksomheden, som igen giver os lyst til at gøre godt og yde for virksomheden. 

Virksomhedens ultimative powercouple: Tillid og mening

Tillid og formål styrker hinanden i en organisation, fordi det giver mening for os at tilknytte os og samarbejde om noget vi tror på. Når vi har en stærk oplevelse af både tillid og formål, er vi villige til at yde mere for projektet, og mange af os vil endda finde stor nydelse ved det.

Ud fra disse opdagelser gik Paul J. Zak skridtet videre for at finde frem til hvilken adfærd der vil stimulere til frigivelse af oxytocin hos medarbejderne. Efter mange interviews og blodprøvetagninger hos velvillige firmaer og deres medarbejdere, lykkedes det ham at identificere otte adfærdstyper man bør stræbe efter at fremme i sin virksomhedskultur, hvis man vil opnå større engagement og arbejdsglæde hos sine medarbejdere.

Mere om det i min næste artikel OXYTOCIN – De 8 byggesten for organisatorisk tillid.

Læs også

×