Kan du heller ikke fordrage at blive fikset

Jeg har en god ven, som er personlig træner. Da Coronaen ramte og mange firmaer og butikker måtte lukke ned i en uvis periode, blev han meget bekymret. Pludselig var der ingen kunder og han frygtede at se alt det han havde bygget op som selvstændig smuldre mellem sine hænder. 

Heldigvis gik det ikke så galt. Som vi ved faldt smittetallet, og virkomhederne fik lov at genåbne.

Senere fortalte han, at noget af det værste var folks velmenende råd og forsøg på at trøste ham: ‘Har du prøvet..?’ ‘Kan du ikke bare..?’ ‘I det mindste så…’ osv. osv.

Som om han ikke selv havde ligget vågen om natten og overvejet alle muligheder.

Hvis du kender en, der gennemlever en svær periode, så prøv at undgå at fikse vedkommende. Vi har alle en ‘indre fikser’, der så gerne vil hjælpe og opmuntre, men at blive ‘fikset på’  kan faktisk føles frygteligt ensomt.

Vi mennesker er sociale dyr og vi har brug for hinandens hjælp til at regulere vores følelser. Vi har brug for at blive set og mødt i det vi står i. Uden fordømmelse og bedrevidenhed. Derfor skal vi turde at være i ubehaget sammen med dem, som har det svært. At være der hvor de er.

I den oplevelsesorienterede psykoterapi fikser man ikke. Som din terapeut vil jeg udelukkende tage udgangspunkt i hvad du mærker og føler, så du nemmere kan være med det, der er, og dermed nemmere finde ud af hvad dit behov er. 

Læs også